Opskrifter

Djævlehue og vanter

 

Huen og vanterne er strikket i Baby merino fra Drops.

Djævlehue

Huen er strikket efter opskriften til en djævlehue fra Drops hjemmeside. Den er også herunder. Jeg har strikket den på p 2½. Husk at tjekke strikkefastheden for, at få det bedste resultat. Der skal bruges 26 m x 52 p retstrik på 10 x 10 cm.

Slå 33-38-42 (46-50) m op på p 2,5. Strik retstrik samtidig med at der tages 1 m ud i højre side og der tages 1 m ind i venstre side således:
1.p (= retsiden): 2 r, slå om (= 1 udtagning), strik til der er 4 m tilbage og strik 2 r sm, 2 r.
2.p (= vrangen): Strik ret (omslaget strikkes drejet ret, dvs. strik i bagerste del af m i stedet for forreste del af m).
Gentag disse 2 p til arb. måler 5½-6-6½ (7-8) cm.

Nu tages der 1 m ind i højre side og der tages 1 m ud i venstre side således:
Retsiden: 1 r, tag 1 m løs af p, 1 r, træk den løse m over, strik til der er 2 m tilbage, slå om, strik 2 r.
Vrangsiden: Strik ret (omslaget strikkes drejet ret).
Gentag disse 2 p til der er strikket 5½-6-6½ (7-8) cm mere.

Nu tages der 1 m ud i højre side på hver 4.p og 1 m ind i venstre side på hver 2.p til arb. måler 15½-16½-17½ (18-19) cm fra opslåningskanten. Sæt en mærketråd i hver side af arb.
Nu har du strikkes halvdelen af arbejdet (til spidsen som går ned i panden foran) og du fortsætter på samme måden på den anden side.

Tag 1 m ind i højre side på hver 4. p og tag 1 m ud i venstre side på hver 2.p. til arb. måler 20-21-22 (22-22) cm.

Nu tages der 1 m ind i venstre side på hver 2.p og der tages 1 m ud i højre side på hver 2.p. til arb. måler 25½ -27-28½ (29-30) cm.

Nu tages der 1 m ind i højre side på hver 2.p og der tages 1 m ud i venstre side på hver 2.p til færdig mål = 31-33-35 (36-38) cm. Luk af.

Montering: Baghovedet på huen = den side af arb. som har 2 hele spidser og 2 halve spidser. Den midterste af de 3 hele spidser i højre side af arb. (= den buttede spids) går ned i panden foran.

Sy huen sammen yderst i kanten med små sting således: Sy sammen på baghovedet ved at sy første halve spids sammen med første halvdel af første hele spids. Videre syes den anden halvdel af første hele spids sammen med første halvdel af den anden hele spids. Derefter den anden halvdel af den anden hele spids sammen med den sidste halvdel af spidsen. Til sidst syes huen sammen midt bagpå.

Vanter uden tommelfinger

Str. 6/9 mdr. med håndlængde på 8 cm. uden ribkant.

Strikkefastheden  26 m x 52 p retstrik på 10 x 10 cm. på p 2½.

Ribkant *2r, 2 vr.*, gentag fra * – *.

Slå 48 m op på strømpepind 2 og strik ribkant i 5 cm. Skift til strømpepind 2½ og strik retstrik og tag samtidig 6 m. ind jævnt fordelt på 1. omg. = 42 m. Sæt en mærketråd i hver side. Når arbejdet måler 10½ cm. lukkes der 1 m af på hver side af mærketrådene. Før mærketråden strikkes der til 3 m før mærket og der strikkes 2 m sammen og efter mærket strikkes 1 m,  1 m tages løst af, 1 ret – træk den løse m over. Dette gøres på hveranden omgang og retstrik på de øvrige omg. Når der er 18 m. tilbage sættes disse på 2 p og det hele vendes om på vrangen hvor der lukkes af. Dette gøres ved at tage en maske fra hver pind sammen og lave en elastisk aflukning.